Krav til VVS-installatørerne

“Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og med fin finish.“, Nærvarme Danmark

Specifikationskrav til varmepumpeinstallationen

Krav der stilles VVS-installatører, der installerer for Nærvarme Danmark A/S. Det forventes, at lovgivning og krav inden for denne type installation overholdes og installationsguiden følges.

VVS-installation

 Inden arbejdet udføres:

Inden arbejdet påbegyndes vil I have modtaget en beskrivelse samt billedmateriale af det forventede stykke arbejde. Hvis I har behov for besigtigelse inden installationsopstart, er det vigtigt, I har givet besked herom. I materialet er det også beskrevet, hvad der forventes udført og placeringer.

Hvis det vurderes, at eksisterende centralvarmeinstallation ikke kan holde til en varmepumpe eller ikke vil kunne give nok varme til huset, er det jeres pligt som fagmænd ikke at påbegynde installationen, men give os besked, så vi kan finde en løsning.

Følgende forventes udført:

  • Eksisterende kedel, VVB og tilhørende rør demonteres og bortskaffes.
  • Olierør blæses og blændes af.
  • Varmepumpens inde- og ude-del placeres på aftalte steder, rørføringer herimellem trækkes som beskrevet.
  • Varmepumpen kobles på eksisterende varmesystem.
  • Nye rørføringer føres ret og lige.
  • Installationen trykprøves.
  • Rørstrenge skylles igennem.
  • Udvendige varmerør isoleres.
  • Hvis olietanken eller fyret skal bortskaffes, vil det være beskrevet i opgaven.

Inden VVS-installation er færdig:

  • Når der er nogle timer tilbage af VVS-arbejdet, vil det være her elektrikeren skal kontaktes, hvis de ikke er på stedet allerede.

Afslutning:

  • Efter der er fyldt vand på systemet, luftet ud, trykprøvet og isoleret, rengøres berørte områder.
  • Der tages billeder af den færdige installation, som sendes ind til Nærvarme Danmarks kontor ved færdigmelding af varmepumpeinstallation. Herfra forventes installationen at være klar til drift.

Materialer:

  • Alle materialer der er nødvendige for installationen. Varmepumpe, beholdere og 3-vejsventil leveres af Nærvarme Danmark A/S.
  • Monoblock installation forventes udført i fast rør, ikke PEX.
  • Splitanlæg. Her leverer vi som udgangspunkt kobberrør til mellem inde- og ude-delen.
  • Varmepumpeinstallationen skal leve op til gældende lovkrav for denne type installation.

 

Ekstraarbejde:

Det forekommer, at kunden ønsker noget ekstra udført, når I er på adressen. Det er her vigtigt, at I pænt siger, det ikke er en del af nærvarmeinstallationen, og at de derfor vil få en regning herfor.

Regningen sendes separat fra installatøren til kunden. Ekstraarbejde informeres til Nærvarme Danmark A/S.

Kvalitet af VVS-installationen:

  • Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og med fin finish.

Den adfærd, der forventes af installatørerne ved kunden:

  • Høflig og serviceminded er en selvfølge.
  • Det skal være en god oplevelse med installationen.

Hvad gør I, hvis der sker fejl?

Det er vigtigt fejlene hurtigt udbedres, så installationen færdiggøres og kunden fortsat kan få en god oplevelse.

  • Småting – de rettes op og installationen færdiggøres.
  • Større fejl – Kontakt Nærvarme Danmarks kontor.

Kunden ønsker en lidt anden løsning – Hvordan forholder I jer til det?

Det er kunden, der skal have installationen på sin adresse. Derfor kan det godt ændre sig lidt fra den indgåede aftale, og den beskrivelse I har modtaget. Det kan også være, I ser en bedre løsning.

  • Forventningsafstemning med kunden er vigtig, brug hellere 5 minutter ekstra på at gennemgå jeres arbejde med dem, så de er helt sikre på, hvad installationen indebærer.
  • Det kan være der er mere hensigtsmæssige placeringer. Såfremt det ikke fordyrer installationen, vil det være muligt at rykke den lidt. I er fagmændene og ser ofte en bedre løsning.
9 kW luft/vand varmepumpe abonnement - anmeldelse case

Vind 7.500 kr. ved at fortælle andre om Nærvarme Danmark

Flere og flere fortæller, at de fik os anbefalet. 1.000 tak! Det er vi rigtig glade for.

Det vil vi fremover belønne med et lod i lodtrækningen om 7.500 kr., som svarer til vores lave opstartspris.

 

Læs mere og deltag her.