Strøm fra vindmøller til luft til vand varmepumper

Hvad er forskellen på varmepumpe, oliefyr, gasfyr og pillefyr?

En luft til vand varmepumpe bliver en mere og mere populær varmekilde blandt danskerne. Men hvad er det egentlig, der gør den fordelagtig i forholdt til andre varmekilder, såsom oliefyr, gasfyr og pillefyr? Her på siden kan du lære om forskellene. Vi kommer ind på: 

  • Varmepumpe kontra oliefyr
  • Varmepumpe kontra gasfyr
  • Varmepumpe kontra træpillefyr
  • Hvorfor du skal vælge en varmepumpe
  • Hvordan du får tilskud til varmepumper

Forskellen på en varmepumpe og et oliefyr

Der er god grund til at udskifte dit gamle oliefyr med en varmepumpe. Folketinget har slået fast, at oliefyr skal udfases og erstattes af grønnere varmekilder. Derfor kan det i høj grad anbefales at abonnere på en luft til vand varmepumpe.

Med et abonnement får du nemlig pumpen så billigt som muligt – i hvert fald hvis du vælger den rigtige forhandler. Hos Nærvarme Danmark koster opstart kun 7.500 kroner, og hernæst får du et fast månedligt abonnement. Det er noget mere overskueligt end den almindelige investering på mellem 100.000 og 130.000 kroner.

Nedsæt CO2-udslippet med 75%

En luft til vand varmepumpe er en langt grønnere varmekilde end oliefyret. Et oliefyr har et stort CO2-udslip på omkring 5.600 kilo på årlig basis. Det er altså ikke så lidt! Af samme grund skal oliefyret også udfases, og eksempelvis udskiftes til en varmepumpen, som kun udleder 1.300 kilo CO2 årligt.

Hvis vi laver et lille regnestykke, betyder det, at du kan spare klimaet for omkring 60.000 kilo CO2 på 15 år. 15 år er varmepumpens forventede levetid, og i løbet af denne periode kan du altså formå at gøre en mærkbar forskel for klimaet.

Som du kan forstå, bliver din bolig altså noget mere energivenlig med en luft til vand varmepumpe fremfor et oliefyr. Du vil typisk opleve, at energimærkningen forbedres med 1-2 takker. På den måde bliver din bolig mere værd, og den vil blive lettere at sælge, hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt.

Spar penge på el med en varmepumpe

Det er ikke kun på klimafronten, at der er fordele ved at omlægge oliefyret til varme med varmepumpe. Også når det kommer til privatøkonomien er der gevinster at hente. For al den el over 4.000 kWh, som husstanden bruger, sparer du en krone per kWh. Det betyder, at både husstanden, varmepumpen og en eventuel elbil bliver billigere.

Benyt dig af disse tilskud til varmepumpen

Nærvarme Danmark hjælper dig gerne med at komme af med dit oliefyr, så vi kan installere en luft til vand varmepumpe i stedet. Vi hjælper dig også gerne med at gøre udskiftningen endnu billigere ved hjælp af tilskud.

Både klimaaftalen og den såkaldte “Skrotningsordning”, som vi er kvalificeret til, kan medvirke til, at et abonnement på varmepumpe bliver endnu billigere for dig. På den måde bliver din månedlige udgift til varmepumpen en hel del lavere, og der kommer mere luft i økonomien. Det er dog ikke altid at skrotningsordningen er den bedste løsning – læs mere HER om hvorfor vi ikke altid anbefaler denne løsning.

Træpillefyr kontra varmepumpe

Et træpillefyr er bestemt ikke den nemmeste energikilde at have med at gøre – slet ikke i forhold til en luft til vand varmepumpe, hvor du blot justerer temperaturen ved hjælp af en app. Med Nærvarme Danmark slipper du for al det tekniske arbejde lige fra installeringen af varmepumpen til drift og udskiftning.

Et træpillefyr kræver derimod en hel del. Det kræver, at du indkøber træpiller, transporterer dem, får jævnlige besøg af en skorstensfejer fylder på fyret, justerer og reparerer det. Samtidig kræver det også, at nogle andre kan træde til, når du fx er på ferie. Besværligt? Det kan man vist roligt sige.

 

Du sparer mange penge med en luft til vand varmepumpe

Det er en hel del nemmere at have en luft til vand varmepumpe. Desuden kan du faktisk opnå en ganske stor besparelse på din elregning. Al el – over 4.000 kWh – bliver generelt omkring 1 krone billigere.

Det kan gøre en stor økonomisk forskel for husstanden. Hvis du har en elbil, eller hvis du går og drømmer om at anskaffe dig én, vil det også langt bedre kunne betale sig med besparelsen på elafgiften

 

Vær med til at fremme vindstrøm

En luft til vand varmepumpe er generelt en meget grøn varmekilde, og af samme grund findes der også energitilskud til varmepumper. Ikke desto mindre kan du vælge at gøre løsningen endnu mere klimavenlig, hvis det er det, du vil.

Du kan således få vindstrøm for 2,5 øre ekstra per kWh, du bruger. For en gennemsnitlig husstand vil det svare til cirka 75-100 kroner om året, så det er altså ikke nogen dyr forandring. Tværtimod er det en lille udgift, som gør en stor forskel for det omkringliggende miljø og Jordens klima.

Nærvarme Danmark samarbejder med energiselskabet SEF A/S. Selskabet køber såkaldte “oprindelsesgarantier”, så vindstrømmen svarer til den mængde elektricitet, din husstand bruger. Det betyder, at du bliver forsynet med miljøvenlig vindstrøm til lige dit behov. Samtidig er du med til generelt at fremme brugen og produktionen af vindstrøm.

Læs mere om Energistyrelsens tilskudsordninger her.

Gas eller varmepumpe

Varmepumpe vs. gasfyr

Regeringen anbefaler, at du udskifter dit gasfyr med en varmepumpe. Det er en del af planen for en grønnere omstilling, at gasfyr skal udfases og bortskaffes. En god grund til at udskifte gasfyret til en luft til vand varmepumpe er den voldsomme prisstigning der er sket på gas.

Ser vi bare på perioden fra september 2020 til november 2021, finder vi en stigning på hele 538%! Det kan altså dårligt betale sig at varme op med naturgas, og en luft til vand varmepumpe er et oplagt alternativ. Det er både grønnere og billigere, og du kan få tilskud til at gøre det endnu mere attraktivt.

30.000 kilo CO2 mindre på 15 år

Lad os se lidt på dit CO2-udslip med naturgas kontra luft til vand varmepumpe. Med naturgas udleder en almindelig husstand i omegnen af 3.800 kilo CO2 om året. Det er ikke nær så katastrofalt, som hvis du har et oliefyr, men i forhold til en varmepumpe er det stadig et stort og unødvendigt udslip.

Med en luft til vand varmepumpe kommer CO2-udslippet ned på cirka 1.800 kilo, hvilket er en betydelig forskel. Der er altså ikke nogen tvivl om, at det er væsentligt grønnere og mere klimavenligt at installere varmepumpe fremfor gas.

El bliver billigere med en varmepumpe

Som allerede nævnt er det enormt dyrt at opvarme med naturgas, og det lader ikke til at blive billigere. Tværtimod er gassen ved at blive udfaset, så Danmark generelt kan blive forsynet med mere bæredygtig varme.

Med en luft til vand varme bliver du belønnet med en lavere pris på el. Det gælder ikke kun for selve varmepumpen, men for al el, som din husstand bruger. Elektriciteten bliver omkring 1 krone billigere, når forbruget overstiger 4.000 kWh.

Energitilskud til varmepumper og gratis afkobling af gas

Vælger du at omlægge varmekilden fra gas til varmepumpe, kan du få glæde af forskellige tilskud, eksempelvis energitilskud til varmepumper. Energitilskuddet kommer fra den såkaldte “Bygningspulje”, som yder økonomisk støtte til boligejere, der gør boligen mere energivenlig.

I forbindelse med bortskaffelsen af gasfyret kan du også få glæde af Skrotningsordningen. Derudover kan du faktisk blive afkoblet fra gasnettet gratis ved at søge afkoblingspuljen. Det plejede at koste omkring 8.000 kroner at blive afkoblet, så det er altså en væsentlig besparelse. Du skal dog opfylde visse kriterier for at opnå tilskuddet, og der skal være penge i puljen – ellers koster det et gebyr.