For at undgå Legionella i varmtvandsbeholderen, når du har en luft til vand varmepumpe, er de danske myndighedskrav, at der er minimum 50 °C for sikring mod Legionella. Ønsker man at opnå højere sikkerhed mod Legionella (bakterien Legionella pneumophila) i brugsvandet, er en vandtemperatur på min. 55 °C ofte en nødvendighed ifølge forskningsmæssige resultater (kilde Teknologisk Institut).
Hos Nærvarme Danmark indstiller vi din varmepumpeinstallation til automatisk at køre et steriliseringsprogram natten mellem søndag og mandag ugentligt. Her bliver temperaturen hævet til 65 °C.
Nogle vælger at frakoble steriliseringsprogrammet for at spare på energiforbruget, men det anbefaler vi klart, at man ikke gør, da det kan påvirke vandkvaliteten negativt. Hvis man på trods af vores anbefaling vælger at frakoble steriliseringsprogrammet, så skal man være opmærksom på, at varmtvandstemperaturen ikke kommer under de danske myndighedskrav på 50 °C.
Guide til tilkobling eller genetablering af steriliseringsprogrammet
Hvis du har købt en luft til vand varmepumpe eller har en på abonnement hos Nærvarme Danmark, så har du en Panasonic luft til vand varmepumpe. I illustrationen nederst, kan du se, hvordan du på displayet kan genetablere eller tjekke om programmet kører, og så du er sikret mod Legionellabakterier i vandsystemet. Du kan også se en kort video på YouTube her.
Såfremt du er kunde med abonnement eller serviceaftale, kan du kontakte os på 7022 2312, hvis du får behov for hjælp.
Andre gode råd om Legionellasikring
Temperatur afgang fra din varmtvandsbeholder skal gerne være min. 55 °C, og på dine tapsteder og i returvand skal temperaturen være minimum 50 °C efter mindst 30 sekunder.
Mindst en gang om ugen bør man tænde vandhaner og brusere, så de bliver skyllet igennem med vand, der er minimum 50 °C varmt.
Det er særligt vigtigt, hvis der er sårbare personer i husstanden, da Legionella pneumophila kan give en meget alvorlig lungebetændelse (også kaldet Legionærsygdom)
Smitten sker ved at forstøvet vand med bakterien indåndes under fx brusebad.
Legionella gør især ældre og svækkede personer syge. Der var i 2020 ca. 280 tilfælde af Legionærsygdom, hvilket medførte 39 dødsfald inden for de første 30 dage, hvilket giver en mortalitetsrate på ca. 14% i følge Statens Serum Institut.
Legionellabakterier kan også ramme yngre mennesker, men dette er mindre dokumenteret, da yngre typisk oplever mildere sygdomstilfælde.
Legionellabakterier findes er almindeligt i vores varmtvandssystemer. Derfor er det vigtigt, at man begrænser deres vækst.
I Nærvarme Danmark sætter vi varmepumperne til at køre bakterieneutraliseringsprogram en gang ugentligt, så temperaturen hæves til 65 °C om natten mellem søndag og mandag.
Du kan læse mere om Legionella på Teknologisk Institut her.