Varmepumpepuljen 2023 - tilskud til luft til vand varmepumper
Varmepumpepuljen er en dansk tilskudsordning / statsstøtteordning, der giver tilskud til installation af varmepumper. Formålet med ordningen er at reducere Danmarks CO2-udledning og afhængighed af fossile brændsler. Varmepumper udnytter energien fra luften, jorden eller vandet til at opvarme hjemmet. Derfor er de både mere miljøvenlige og energieffektive alternativer til mere traditionelle opvarmningsmetoder som gasfyr, oliefyr og træpillefyr.
For at få tilskud gennem Varmepumpepuljen skal man opfylde en række kriterier og ansøge om tilskud inden installationen påbegyndes. Tilskuddet varierer afhængigt af boligens type, størrelse, varmepumpestørrelse, energibehov m.m. Der arbejdes dog på en mere simpel tilskudsordning.
Ordningerne har bidraget til en stor udbredelse af luft til vand varmepumper i Danmark og har været med til at øge kendskabet til de mange fordele, som varmepumper kan tilbyde i forhold til både miljøet og økonomien.


Varmepumpepuljen er tidligere Bygningspulje
Tilskudsordningen bygningspuljen opdeles i to, hvor langt størstedelen går til varmepumper. Der er således en energirenoveringspulje og en varmepumpepulje.
Det forventes, at varmepumpepuljen ca. vil give et tilskud på 17.000 kr. til køb af en A++ luft til vand varmepumpe, men tjek betingelserne, når puljen åbner senest i sommeren 2023. Ca. 13.000 husstande vil kunne få et tilskud via varmepumpepuljen.
Hvis du bor i et område med fjernvarme eller får fjernvarme, så kan du ikke søge tilskud via varmepumpepuljen.
Sørg for at du har et tilbud klar fra Nærvarme Danmark, men aftalen må ikke være indgået før du får en forhåndsgodkendelse af Energistyrelsen.
Hvem kan få tilskud fra varmepumpepuljen?
Du kan få tilskud / er berettiget til tilskud, hvis:
- Du ejer boligen, og
- Udskifter et gasfyr, oliefyr eller pillefyr, og
- køber varmepumpen
Du skal selv søge om støtten via varmepumpepuljen.


Hvilke andre tilskudsmuligheder er der, når man køber en varmepumpe udover varmepumpepuljen?
Der er forskellige tilskudsordninger, som kan gøre det mere attraktivt at investere i en luft til vand varmepumpe. Varmepumpepuljen er ny og åbner i 2023. Derudover findes der skrotningsordningen, når man ønsker en varmepumpe på abonnement. Der findes en gasafkoblingspulje til gratis afkobling af gassen og så kan man i visse tilfælde få reduceret elafgift, når man har en varmepumpe som primære opvarmningskilde.
Tilskud fra energistyrelsen, skal dække en del af udgifterne til at installere en varmepumpe.
Derudover kan også være lokale tilskudsordninger fra kommuner eller energiselskaber, som også kan give økonomisk støtte til investeringen. Derudover er der nogle pengeinstitutter og realkreditselskaber, der har fordelagtige energilån.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilskudsordningerne ofte stiller krav til varmepumpens energieffektivitet og miljøvenlighed. Derfor er det en god idé at undersøge de forskellige tilskudsordninger grundigt, inden man vælger at investere i en varmepumpe.
Samtidig kan varmepumpen i sig selv være en god investering, både for klimaet og for økonomien. En varmepumpe kan nemlig være med til at reducere energiforbruget og dermed nedbringe varmeudgifterne i hjemmet.
Start med at prøve vores varmepumpe beregner her.