Miljøgevinst ved varmepumper kontra andre varmekilder

Læs om Energistyrelsens beregninger, Århus Universitets beregninger og Rådet for Grøn omstilling. 

Vi benytter Energistyrelsens tal til udregning af et estimat for miljøgevinsten for dig i CO2, når du benytter vores online beregner. Vi benytter Århus Universitets, når vi udregner et estimat for den samlede besparelse, vi bidrager med årligt sammen med vores kunder. Det vil sige, at vi ser på de samlede besparelser i emissioner i CO2-e, kort fortalt.

Er en luft til vand varmepumpe bedre end et træpillefyr?

Klimabelastning - tal fra Rådet for Grøn Omstilling udarbejdet af Århus Universitet

Rådet for Grøn Omstilling har kigget på de enkelte varmekilders klimabelastning. Ifølge deres beregninger er opvarmning med varmepumpe og fjernvarme drevet alene med varmepumpe de varmekilder, der belaster klimaet mindst.

Rådet for Grøn Omstillings beregninger er baseret på GWP 20. Hvad er GWP? 

“Global Warming Potential (GWP) er et indeks for effekten af de forskellige drivhusgasser målt i forhold til kuldioxid (CO2). Det har den store fordel, at det så bliver muligt at sammenligne drivhusgasser, lægge tallene sammen og udtrykke det hele i CO2-ækvivalenter (CO2-e).”, udtalelse på Concito.dk – Danmarks Grønne Tænketank, Peter Iversen, seniorrådgiver i CONCITO.

Rådet for Grøn Omstilling anvender en nuanceret tilgang til fjernvarme, der er baseret på henholdsvis gas, kul, træ eller varmepumpe. Fjernvarme skal være drevet uden, at der skal brændes noget af, for at det er lige så klimavenligt som individuelle varmepumper, kan det ses i tabellen.

Ifølge Rådet for Grøn Omstillings pjece belaster træpillefyr klimaet mest ifølge beregningerne, der tager alle emissionerne med. Længe er træpiller ellers blevet opfattet som CO2-neutrale grundet regler for opgørelse af CO2-udledning. 

 

Hvad er CO2-e?

CO2-e er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. GWP 20, betyder set over en 20årig tidshorisont. Medregnede emissioner: SO2, NOX, NMVOC, CH4, CO, CO2, N2O, NH3, TSP, PM10, PM2.5, BC.

”e” i CO2-e står for “equivalent”. På dansk ækvivalent (eller “tilsvarende”) og dækker over, at CO2 langt fra er den eneste såkaldte drivhusgas, vi har at gøre med. Vi har fx også metan. I stedet for at skulle tage hensyn til alle disse forskellige stoffer, er man kommet frem med CO2e. CO2e betyder, at andre drivhusgasemissioner kan udtrykkes i form af CO2 baseret på deres relative globale opvarmningspotentiale (GWP). CO2 har en GWP på 1, metan har en GWP på ca. 25 (på en 100-årig tidshorisont). Med andre ord, for hvert 1 ton metan (CH4), der udledes, svarer der til 25 tons CO2. Lattergas, N2O, har fx en klimaeffekt, der er over 250 gange værre end CO2. Kilde til forklaring af CO2-e er Dansk Kemifokus: CO2 eller CO2e – hvad er forskellen? (kemifokus.dk)

 

"Vi kan kun lykkes med den grønne omstilling, hvis vi stopper med at brænde noget af, der udleder CO2 for at holde varmen. Det gælder både kul, olie, naturgas og træ"

Rådet for Grøn Omstilling, august 2022

Klimabelastning - Energistyrelsens tal

Energistyrelsen har beregnet CO2-udleding pr. varmekilde i kg CO2 pr. år. Også i Energistyrelsens tal fremhæves varmepumper som mest klimavenlige i forhold til fjernvarme, naturgas, elvarme og olie.

Klimabelastning - Energistyrelsens tal

Udregning af miljøgevinst er baseret på Energistyrelsens tal. 

I vores online varmepumpe beregner har vi baseret vores miljøgevinst helt på Energistyrelsens tal for CO2-udledning for et typisk hus. Det vil altid være estimater. Du kan også prøve vores CO2 beregner, der på samme vis er baseret på Energistyrelsens tal.

For at udregne miljøgevinsten tager vi udgangspunkt i de enkelte varmekilders virkningsgrad. Et oliefyr er sat til en virkningsgrad på 0,85 (1 liter olie ville give 10 kWh varme ved 100%, så en liter olie giver ca. 8,5 kWh varme), et gasfyr til 0,95 (1 m3 giver 11 kWh varme ved 100%, så 1 m3 gas giver 10,45 kWh varme) og træpillefyr til 0,85 (1 tons træpiller giver 4860 kWh varme hvis 100%, så 1 tons varmepiller giver ca. 4.100 kWh varme). Varmepumpen sættes konservativt til en SCOP-værdi på 3,15 selvom producenten angiver omkring 4,6.

Det er blandt andet et estimat, vi får, fordi det vil afhænge af, hvor nyt og effektivt fyr, man har. Vi bruger primært vores beregner til at udregne varmepumpestørrelse så præcist som muligt, så vi skal ramme virkningsgraderne så præcist som muligt.

Udregning af miljøgevinsten for alle vores kunder samlet set

Når vi udregner et estimat for den miljøgevinst, der er fra alle vores kunder pr. år, der har konverteret til en varmepumpe fra enten olie-, gas- eller træpillefyr, så har vi valgt at læne os op ad Århus Universitets tal om de enkelte varmekilders samlede emissioner – altså i førnævnte CO2-e (Århus Universitets tal her).

Vi vil gerne understrege, at dette er et egentligt valg, da det er grundet en uoverensstemmelse i synet på, hvorvidt træ som biomasse kan anses som værende bæredygtig og ’vedvarende energi’. Rådet for Grøn Omstilling pointerer også, at biomasse fra træ ikke per definition er at betragte som vedvarende energi. Faktisk er miljøbelastningen fra træpillefyr markant større end ved både gas- og oliefyr, som det ses i tabellen herunder. Dette er for de fleste en stor overraskelse (Rådet for Grøn Omstillings flyer).

Årsagen til uenigheden skal især findes i, at 95% af den biomasse der anvendes i Danmark er importeret og skal på nuværende tidspunkt ikke leve op til de krav, vi har til træ som biomasse produceret i Danmark (træpiller). Det er et faktum, at dansk producerede træpiller kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, der optager mindst ligeså meget CO2, som der tages ud. Men der er som bekendt ingen krav om, at danskere kun må anvende danskproducerede træpiller. Derved kan vi altså ikke garantere for den lave miljøbelastning i de danske hjem, der varmes op med træpillefyr – da importerede træpiller ikke lever op til de danske krav om bæredygtige produktionsskove.

Helt essentielt er det, at der ikke anvendes andet end resttræ til træpiller – med andre ord skal et træ ikke fældes for at generere varme, men for primært at bidrage som tømmer. Det er rester som savsmuld, høvlspåner og mindre stykker overskudstræ, der kan anvendes til træpilleproduktion – men ikke hele træer. Det mener vi, er decideret modarbejdende for den grønne omstilling.

På trods af certifikater, melder både formand i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert G og direktør i certificeringsvirksomheden Preferred by Nature Peter Feilberg hus forbi, når det kommer til at garantere bæredygtigheden af de importerede træpiller, der eksempelvis bruges i den danske fjernvarme.

Se blandt andet dette indslag fra TV2: Grøn ordfører: Træpiller er simpelthen ikke bæredygtigt nok | TV2 ØSTJYLLAND (tv2ostjylland.dk)

Derfor følger vi i Nærvarme Danmark vejledningen fra Århus universitet og Rådet for Grøn Omstilling, der altså beregner miljøbelastningen som nedenfor.

Dette er en stillingtagen, der ønsker at bibringe nødvendige forandringer i el- og varmeforsyningen i Danmark og EU, hvor vi ønsker et reelt hensyn til biodiversitet og krav om genplantning af skoven.

Vi har drøftet denne tilgang med DTU, der bakker op om vores måde at udregne CO2-besparelserne på.

Årlig klimabelastningsbesparelse fra Nærvarme Danmark og vores kunder (udregnet ved 2.000 kunder ultimo 2022)

Årlig klimabelastningsbesparelse fra Nærvarme Danmark og vores kunder ved 2.000 kunder er estimeret til ca. 39 mio. kg CO2-e pr år.

Uforpligtende tilbud på en luft til vand varmepumpe. Se pris med det samme på vores online varmepumpeberegner.

"Varmepumper bliver en grønnere og grønnere varmekilde i takt med, at Danmark øger andelen af vedvarende energi i vores elforsyningsnet.", Nærvarme Danmark

Vind 7.500 kr. ved at fortælle andre om Nærvarme Danmark

Flere og flere fortæller, at de fik os anbefalet. 1.000 tak! Det er vi rigtig glade for.

Det vil vi fremover belønne med et lod i lodtrækningen om 7.500 kr., som svarer til vores lave opstartspris.

 

Læs mere og deltag her.