Radiator virker ikke

Sådan får du nemt selv varmen tilbage i radiatorerne

Radiatorer der ikke virker skyldes typisk en eller flere af tre ting. Mest hyppigt sker det eller opdages efter, at varmen har været slukket i sommerperioden. Som Nærvarme Danmark kunde kan vi guide dig herunder, men da dit eksisterende radiatorsystem ikke er en del af dit varmepumpe abonnement, er det ikke noget, der er inkluderet. Videncentret Bolius har lavet en god YouTube-video guide – der på glimrende vis forklarer alle tre typiske radiatorfejl. Den kan du se her eller læse mere herunder.

Årsager til radiatorer, der ikke virker:

  1. At ventilnålen har sat sig fast.
  2. At pakdåsen er blevet for gammel.
  3. At der er luft i radiatoren.

Læs guides for hvert problem herunder.

Ventilnålen har sat sig fast

Ventilnålen har sat sig fast. Den hyppigste årsag, når varmen gentændes efter sommeren.

Ventilnålen skal løsnes for at radiatoren igen kan blive varm. Det vil for de fleste være simpelt og ligetil, men hvis du bor til leje skal du måske kontakte udlejeren og hvis du finder det for svært, skal du kontakte din lokale VVS’er.

Sådan får du løsnet ventilnålen

  1. Tag termostaten af
    1. Nye termostater skal drejes af ved at dreje mod uret.
    2. Ældre termostater skal tages af med en skruetrækker eller unbrakonøgle
  2. Tryk flere gange på ventilen indtil den er løsnet. Hvis det ikke virker, kan du med forsigtighed, gøre følgende:
    1. Hiv stiften forsigtig ud med en tang. Der kan komme vand ud, så vær klar med en spand og klud.
    2. Fjern aflejringer
    3. Smør stiften med enten hanefedt eller vaseline.
    4. Indsæt stiften igen og tryk igen gentagne gange indtil den er godt smurt og løsnet.

Hvis det ikke har givet varme i radiatoren, kan du tjekke pakdåsen for om den er blevet for gammel eller om der er luft i radiatoren herunder eller i videoen.

Sådan udskifter du radiatorens pakdåse

  1. Vrid pakdåsen (møtrikken) ved ventilen mod uret med en tang.
  2. Den skal skrues helt ud.
  3. Skrue din ny pakdåse i og stram med tangen.

Sådan udlufter du din radiator

Der kan være kommet luft ind i dine radiatorer, der gør, at de ikke opvarmes eller ikke opvarmes optimalt. Sådan fjerner du luft i radiatorerne.

  1. Først skal du slukke for varmepumpen (eller fyret) på displayet. Vent 5 minutter.
  2. Tag fat i udluftningsventilen og drej mod uret. Der lukkes nu luft ud, og når der begynder at komme vand ud, lukker du for ventilen igen. Hav en balje og en klud parat.
  3. Fyld vand på dit anlæg (Se video guiden her: Fylde vand på varmepumpeanlæg)
  4. Start varmepumpen op igen (eller fyret).

Nu skulle alt virke som det skal. Hvis det ikke gør, skal du tage kontakt til din lokale VVSer.

Vind 7.500 kr. ved at fortælle andre om Nærvarme Danmark

Flere og flere fortæller, at de fik os anbefalet. 1.000 tak! Det er vi rigtig glade for.

Det vil vi fremover belønne med et lod i lodtrækningen om 7.500 kr., som svarer til vores lave opstartspris.

 

Læs mere og deltag her.